Nogle mødre vil hellere i fængsel end at udlevere sine børn til samvær hos faren. Andre går under jorden eller flytter til udlandet. Men det behøvede Louise ikke. Hun fik nemlig den afgørelse i Statsforvaltningen, som andre voldsramte kvinder må kigge langt efter.

Deklaration

Historien er baseret på en emailkorrespondence med Louise om hendes sag i Statsforvaltningen. Desuden har jeg haft adgang til sagens akter og udskrifter fra dombogen. Louise og Casper er ikke personernes rigtige navne. De er ændret af hensyn til Louise og hendes familie.

Chris Alban Hansen

Louise og Caspers forhold varede kun cirka otte måneder. På den tid nåede han at sætte hende op på en pedistal, gøre hende gravid og pille hende ned igen.

“Han var rigtig sød ved mig helt fra starten, næsten overdrevet sød i forhold til at præsentere mig for venner og familie. Han fik mig til at tro på, at han nærmest var uskyldigt offer for alt det dårlige, han var blevet udsat for,” skriver Louise til mig i en email til mig.

Forholdet mellem Louise og Casper sluttede, før hun havde bragt deres fælles søn til verden en forårsdag i 2015.

Afgørelsen om samvær

I løbet af sommeren 2015 mødtes Louise og Casper så i Statsforvaltningen i en sag om samvær med den lille babydreng. Der kom til at gå yderligere et par måneder, før afgørelsen faldt:

Den er til gengæld lysende klar fra Statsforvaltningens side:

Louise-sagen 1

I perioden mellem mødet i Statsforvaltningen og afgørelsen var der et optrin mellem Louise og Casper, hvor han ender med at blive idømt 60 dages fængsel for vold og hærværk. Herefter turde Louise ikke længere opholde sig i sit eget hjem.

Voldssagen har dog ingen vægt i afgørelsen om samvær. Her er det udelukkende Caspers misbrug af hash, der ligger til grund:

Louise-sagen 2

Statsforvaltningen holder imidlertid en dør på klem for, at Casper kan ansøge om samvær på ny, men først den dag han kan dokumentere, at han har været stoffri i mindst tre måneder.

Et nyt liv langt væk

I dag er Louise ved at opbygge en ny tilværelse for hende og hendes lille dreng i den anden ende af landet. Langt væk fra Casper.

“Jeg synes også, jeg har været heldig med al støtten, jeg har fået. Både fra venner, familie, politi og kommunen. Det var bare godt, jeg stak af fra mit hjem. Men det var en hård første tid med min baby. Nu er der endelig ro på, og jeg har medvind,” skriver hun i emailen til mig.

At dele er at leveShare on Facebook36Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn0Pin on Pinterest0Share on Reddit0