Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen efterlyste forleden familiefædrene i debatten om de stressede børnefamilier.

Jeg er selv far til dine, mine og vores – tre i alt – og ja, vi har en stresset hverdag. Noget har vi selv løst, fordi vi er priviligerede nok til det. Men disse tre forslag kunne hjælpe vores og andres familie.

Chris Alban Hansen og sønJeg hører ofte i debatten, at børnefamilier mangler tid sammen med deres børn. Tid til opdragelse, tid til leg og tid til kærlighed. Men det er efter min mening noget forsimplet at tro, at hvis antallet af timer i selskab med ungerne sammen var højere, ville vi være mindre stressede.

Først lidt om vores hverdag

Min hustru Anna og jeg har hver et barn fra tidligere forhold, og så har vi sammen en dreng på et år. Vi bor i udkanten af Storkøbenhavn og bruger hver især tre kvarter til en time på at pendle til vores job i København.

Anna arbejder i skiftehold, så der er tider, hvor hun arbejder fra tidlig morgen til eftermiddag, i aftenvagt og i nattevagt – også i weekender. Jeg selv arbejder inden for almindelige kontortider alle hverdage.

Vores stressede hverdag handler mest om, at én af os halser hjem for at nå at hente ungerne i institution og skole inden lukketid. Der er også andre stressende faktorer, men denne er den primære.

Forslag nummer 1

Vi er heldigvis så priviligerede, at vi har hyret en børnepasser, der kan komme os i forkøbet og hente to af børnene, mens vi i ro og mag, kan tage S-toget hjem uden at bekymre os om forsinkelser og aflysninger hos DSB.

Børnepasseren kommer også én gang om ugen i weekenden og går tur med børnene, mens vi gør hjemmet rent.

Langt fra alle børnefamilier har råd til en privat børnepasser, så udvidede åbningstider i institutionerne er velkomment. På dage, hvor Anna er på aftenvagt, kunne børnene blive afleveret og hentet lidt senere, hvis børnehaven havde længe åbent.

Butiksansatte med børn står med de samme udfordringer som os. De skal arbejde dag, nat og weekend, men institutionernes åbningstider fulgte ikke med liberaliseringen af Lukkeloven for nogle år siden.

Og se at få afskaffet lukkedagene samtidig med at udvide åbningstiderne. Der er også mange bedsteforældre, der stadig arbejder. Vi kan ikke sende børnene over til bedstemor hver gang, børnehaven er tvunget til at holde lukket.

Forslag nummer 2

Giv børnefamilierne en ekstra uges ferie uden børn hvert år.

Det lyder lidt af, at vi ikke gider være sammen med vores børn, men forældre har også brug for hinandens kærlighed, for nærvær og ikke mindst lækker sex med hinanden for at få overskud til børnene.

Hvis sexlivet og dernæst kærligheden dør mellem forældrene, og det ender med en skilsmisse, rammer det også børnene.

Og det er forbandet svært at nyde hinandens nøgne kroppe, når man samtidig er på vagt overfor, om den mindste vågner i et skrig eller de to store står op for at gå på toilettet eller drikke et glas vand.

En uges ferie med voksentid til at genoplade kærligheden og det mentale overskud ville komme børnene til gode.

Forslag nummer 3

En af vores udfordringer er at få gjort rent og holde hus uden børn, der klæber sig til vores ankler eller hele tiden siger: “Mor, må vi ikke nok…” og “far, kan du ikke lige…”.

Løsningen for os er børnepasseren, men en ugentlig fridag på en hverdag, mens ungerne er ude af huset, ville give os tid til at skrubbe gulve, handle ind og kysse på hinanden. Ekstra voksentid uden børn kan både bruges på nærvær og sex såvel som praktiske ting som at slå græs og afkalke fliser på badeværelset.

Andre gange kunne en ugentlig fridag gå med at holde ungerne hjemme fra børnehave og vuggestue, så vi bare kunne være sammen alle sammen.

Lørdage og søndage gør det ikke alene.  I weekenden er legepladser og butikker proppet med alle de andre, der også har weekendfri. Børnefamiliernes fridag på en hverdag ville sprede antallet af kunder i butikkerne ud på alle ugens dage, og køen til gyngerne på legepladsen ville blive kortere.

Økonomi

Selvfølgelig handler den stressede hverdag også om økonomi. Vi knokler jo netop på jobbet for at have råd til at have et sted at bo, have velnærende og velsmagende mad på bordet hver dag og at have børnene i institution.

Bor man i de store byer i Danmark, er huslejen i øvrigt høj, og vælger man at bo lidt billigere i oplandet, koster transporten til og fra arbejde også ekstra på budgettet.

Derfor har vi ikke råd til længere åbningstider i institutionerne, til en ekstra uges ferie hvert år eller til en ugentlig fridag.

Politikerne, arbejdsmarkedets parter og virksomhederne må på banen

Politikerne kan enten forhøje børnepengene eller give børnefamilierne et særligt skattefradrag. På Christiansborg kan de folkevalgte også afskaffe lukkedagene én gang for alle og lovgive om institutionerne åbningstider.

Arbejdsmarkedets parter kan forhandle ferie og fridage til børnefamilier. De kan forhandle om en fond, som alle parter bidrager til, og som kan kompensere de ansatte i løn, når de skal have en ugentlig fridag.

Større virksomheder kan oprette pasningsordner til de ansattes børn, der matcher arbejdstiderne. Mindre virksomheder kan slå sig sammen og gøre det samme. Hvem har sagt, at kommunerne alene skal stå for børneinstitutioner? Det er også virksomhedernes ansvar, at de ansatte kan komme på arbejde.

Vi har alle et ansvar

Alt i alt får virksomhederne også nogle mere overskudsagtige ansatte, hvis stressen i hjemmet forsvinder.

Og det er vores alle sammens ansvar, at børnefamilierne får nogle ordentlige og ikke-stressende forhold. Ellers risikerer vi, at nyforelskede kærester og ægtepar fravælger børn eller kun får ét enkelt barn for at undgå den stressede hverdag.

Fremtidens folkepension og velfærd er afhængig af, at der bliver født skatteborgere nok.

P.S. Jeg havde to timer for mig selv, mens den mindste tog en lur. Jeg kunne have gjort rent, men jeg valgte at skrive dette blogindlæg i stedet for.

At dele er at leveShare on Facebook13Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn1Pin on Pinterest0Share on Reddit0