Som både uddannet journalist og konsulent i et jobcenter ærgrer det mig, når politiske nyheder om arbejdsløse ender som unuanceret mikrofonholderi.

Politisk journalistik er ofte båret af sensation som nyhedskriterie og ikke væsentlighed. Et eksempel på sensationelt mikrofonholderi er denne nyhed fra TV2 Politik.


Det meste af selve nyhedsartiklen består af citater
skrevet af efter Ole Birk Olesens blogindlæg, hvor han oponerer imod, at ansigtstatoverede rockere, niqabklædte kvinder og danskere med indopererede horn i panden har ret til at modtage dagpenge eller kontanthjælp. Han mener ikke, disse mennesker står til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af deres påklædning og kropsudsmykning.

Problemet med nyhedsartiklen fra TV2 Politik er – foruden afskrivningen fra blogindlægget, at journalisten ikke stiller et eneste kritisk spørgsmål, hvilket sætter væsentlighedskriteriet ud af spil og udelukkende spiller på sensationskriteriet.

Her er de tre kritiske spørgsmål, som jeg mener burde være forholdt Ole Birk Olesen:

  1. Hvor mange rockere på kontanthjælp er egentlig jobparate og ikke aktivitetsparate?
  2. Hvor mange niqabklædte kvinder bliver forsørget af det offentlige og ikke af sin mand?
  3. Hvor mange i Danmark har fået indopereret horn i panden udover de to medarbejdere i Copenhagen Body Extreme, som jo selvsagt allerede har et job?

Hvis nyhedsmedierne fortsat skal være den fjerde statsmagt, bør de helt droppe sensationskriteriet, når de laver politisk journalistik, og i stedet tage væsentlighedskriteriet i brug.

At dele er at leveShare on Facebook20Tweet about this on TwitterShare on Google+2Share on LinkedIn5Pin on Pinterest0Share on Reddit0