75 journaliststuderende risikerer at stå uden praktikplads ved efterårets “panikdag”. Praktikkoordinatoren på Danmarks Medie og Journalisthøjskole mener ikke, der er for mange studerende, men statistikken siger noget andet.

Faldende oplagstal og lav jobomsætning giver et klart hint om, at der bliver uddannet for mange journalister i Danmark.

Chris Alban Hansen, Barbara Dennerlein og Chico FreemanJeg er selv uddannet journalist (jeg er faktisk intervieweren på billedet til højre) og allerede for 12 år siden, da jeg tog mine første skridt i Bunkeren, som de studerende kalder Journalisthøjskolen i Aarhus, føltes det som om, vi var for mange.

Dengang var der ellers højkonjuktur, men oplagstallene var for nedadgående, og få år forinden opstod to yderligere journalistuddannelser til på henholdsvis Roskilde Universitet og Syddansk Universitet i Odense, hvilket øgede det samlede antal studerende.

Undervejs i min uddannelse var der dog et opsving i branchen. Nye aviser kom til (Nyhedsavisen, MetroXpress, 24Timer, JP Århus, Urban og Dagen).

I dag er kun MetroXpress tilbage som en skygge af sig selv, og de andre landsdækkende medier har opsagt medarbejdere løbende.

En del af den udvikling skyldes de sociale medier, hvor nyheder bliver breaket på Twitter, delt på Facebook og skrevet af helt almindelige mennesker på blogs og i statusopdateringer.

De trykte medier, der stadig kan købes i kioskerne, har kigget langt efter fremgang i oplagstallene op gennem nullerne, og intet tyder på et snarligt opsving.

Og så gik det så meget galt ved seneste panikdag dette forår, at 50 studerende på de tre journalistuddannelser ikke fik en praktikplads.

I branchen diskuterer man, hvad der skal til for at skaffe praktikpladser til alle.

Nogle mener, at de studerende skal søge væk fra de store byer for at finde en praktikplads. Andre mener, at praktiklønnen skal være lavere. Og på mediebloggen dSeneste mener Søren Storm Hansen, at journalister bør have et hovedfag.

Jeg er egentlig enig med Søren Storm, men de tre uddannelse spytter stadig for mange nye journalister ud i arbejdsløshed.

I rene tal bliver der hvert år optaget knap 250 journaliststuderende på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, 100 på Syddansk Universitet og knap 100 på Roskilde Universitet, mens bruttoledigheden blandt journalister er større end ledigheden på det samlede danske arbejdsmarked.

Flere end hver 20. af de nyklækkede journalister får en panikdag mere, når de melder sig ledige på deres lokale jobcentre. Dér bliver de måske oven i købet præsenteret for arbejdsmarkedsbalancen, der er beskæftigelsesregionernes opgørelse over jobomsætningen inden for forskellige fag.

For journalister er det kun i hovedstadsområdet, at der er balance mellem udbudet af ledige stillinger og ansøgere. I alle andre regioner er der for mange ansøgere til for få stillinger.

Arbejdsmarkedsbalancen for journalister

Selv er jeg færdig med journalistfaget – i hvert fald er det ikke længere min levevej, for selvom jeg arbejdede freelance for både forlag og radio, blev der til sidst så få opgaver, at det påvirkede min privatøkonomi i negativ retning.

I dag er jeg én af de jobkonsulenter, de arbejdsløse journalister møder henne i jobcenteret.

Nogle af dem har været ledige så længe, at de er faldet ud af dagpengesystemet. Jeg har gjort mit til at motivere dem til at søge væk fra deres fag og bruge deres kompetencer på nye opgaver, blandt andet ved at bruge mig selv som eksempel.

Det bemærkelsesværdige er, at ingen i branchen vil se virkeligheden i øjnene – at der uddannes alt for mange journalister.

Den virkelige panikdag er ikke dagen, hvor der fordeles praktikpladser, men den dag, det går op for den enkelte, at drømmen om et arbejdsliv som journalist ikke bliver opfyldt.

At dele er at leveShare on Facebook3Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn15Pin on Pinterest0Share on Reddit0